Sundhed.

En økonomi, hvor befolkningen er sund og rask, har et meget bedre grundlag for at eliminere fattigdom og opnå acceptable økonomiske vækstrater end en økonomi, som har et svagt eller delvist ikke-fungerende sundhedssystem. Dette er en god grund til at tildele yderligere ressourcer til sundhedsvæsenet.

Der er en stærk forbindelse mellem sundhed og økonomisk vækst. For det første influerer sundhed på produktion og dermed indkomst ved at sygdomme, som kunne undgås, reducerer antallet af år, hvor folk kan leve et sundt liv. For den enkelte familie, specielt i de fattigste lande, kan det have alvorlige konsekvenser, hvis en eller flere familiemedlemmer bliver syge. De vil under normale omstændigheder ikke have en sygeforsikring og vil være afhængige af familiemedlemmer eller være overladt til et typisk ikke eksisterende eller utilstrækkeligt sundhedssystem. Hvis de er nødt til at sælge nogle af deres produktive aktiver enten for at betale for behandling eller for at skaffe en indkomst for at kunne overleve, kan det nemt få negative konsekvenser for deres fremtidige produktionsmuligheder. Skønt størrelsesforholdet er usikkert, er den økonomiske værdi af et ekstra års sundt liv som følge af en succesfuld behandling af en sygdom, væsentlig højere end den markedsindkomst, en sund og rask person kan tjene på dette ene år. Den ekstra værdi kommer fra værdien af fritid, den rene ekstra levetid og de undgåede smerter og lidelse.

Den anden faktor, hvor sundhed påvirker produktionen, er via dens indflydelse på uddannelsesniveauet og den derigennem lavere produktivitet for den enkelte medarbejder. Dårligt helbred påvirker direkte børns mulighed for at færdiggøre deres skoleuddannelse. Der er både biologiske og økonomiske årsager til langtidseffekterne af dårligt helbred i barndommen. Sygdom tidligt i livet kan både hæmme fysisk og kognitiv udvikling, hvilket influerer på en persons produktivitet senere i livet. Den reducerede kognitive udvikling leder ligeledes nemt til et tidligt drop ud af skolen, hvilket påvirker personens evne til at skaffe sig en god livstidsindkomst. Et dårligt uddannelsesniveau kan mange gange forklares ved en dårlig sundhedstilstand blandt børn i lav og mellem-indkomst landene. Dette bliver forværret af, at børn lider under forældres sygdom og de deraf manglende muligheder for at bruge knappe økonomiske ressourcer til skolepenge. Desuden bliver børnene ramt af lærerenes sygdom gennem høje fraværsprocenter blandt lærerne.

Den tredje forbindelse mellem sundhed og produktion er gennem sygdommes effekter på virksomheders overskud og andre investeringer, udover effekterne på de enkelte medarbejderes produktivitet. I mange lande i Afrika syd for Sahara oplever virksomheder specielt pga. HIV/AIDS en høj omsætning af medarbejdere. Denne sygdom leder til udbredt fraværd i de perioder, den ramte person er uarbejdsdygtig, og pga. af de mange begravelser, de ansatte skal deltage i. Udover behovet for ny ansættelser og oplæring af de nyansatte reducerer dette virksomhedernes profitabilitet, idet nyansatte generelt er mindre produktive end mere erfarne medarbejdere. Herudover er det sådan, at mange virksomheder må ansætte mere end person i hver jobposition for at kompensere for den store omsætning i medarbejdere. Yderligere effekter af udbredte sygdomme er, at eksistensen af malaria påvirker turismen som en industri, og diverse parasitter og udbredt malaria kan lede til, at i øvrigt opdyrkelig jord ikke bliver udnyttet til produktivt landbrug.

Udover omkostningerne for den enkelte familie påvirker den udbredte sundhedsbyrde også regeringernes mulighed for at opkræve skatter, da indkomsten i samfundet ikke stiger så meget som den ville i tilfælde af, at sundhedstilstanden generelt var bedre. Og dette sker netop i en situation, hvor behovet for ekstra skatteindtægter er åbenbar for at dække omkostninger til sundhedsvæsenet.

Billede stillet til rådighed af Karen Beate Nøsterud – norden.org

www.economics.dk       bjarne.wes @ gmail.com       Bjarne Larsen Kron  

 + 45 23 25 40 69