Bæredygtig Økonomisk Vækst

Ikke alle typer vækst er gode for et land. Når en økonomi vokser, må den samtidig sikre, at naturressourcerne forstætter med at give de ressourcer og miljømæssige services som er forudsætningen for befolkningens velfærd. Det er nu generelt accepteret, at et lands vækstmodel direkte influerer på dets miljø og bidrag til klimaforandringerne. Økonomisk vækst må derfor altid være miljømæssig bæredygtig og bidrage til at reducere, og forebygge, negative effekter af klimaforandringer. Det er blevet demonstreret i praksis, at der ikke er nogen konflikt mellem reduktion af drivhusgasser og øget økonomisk vækst. Som f.eks. når der i Nepal anvendes vandkraft til at generere strøm i bjergregionerne.

Økonomisk vækst er normalt defineret som årlig vækst i BNP, målt i reale termer. Den skal være af en vis størrelse for effektivt at mindske fattigdom. Det er et generelt synspunkt, at den gennemsnitlige årlig vækstrate i BNP skal være 7% i mange lav- og mellemindkomst lande for at opnå det globale udviklings mål om at udrydde absolut fattigdom. Men dette tal varierer meget fra land til land. En af årsagerne er, at hvor uligheds elasticiteten (ændringen i væksten af fattigdom, når Gini koefficienten ændres med 1%) er høj, så skal den økonomiske vækstrate være højere for at opnå den samme effekt i form af mindskelse af fattigdom. 

Nogle af de forhold, som bestemmer den økonomiske vækstrate i et land, kan kort beskrives som:

i) Er indkomsten så lav at det hele går til forbrug, er der ingen muliged for opsparing og investering, hvilket har katastrofale konsekvenser i form af en faldende indkomst (en fattigdomsfælde).

ii) Med en indkomst over subsistens minimum bliver opsparing og dermed investering mulig, og en økonomi har her mulighed for gradvist at blive selvbærende.

iii) Økonomien skal vokse med mere end befolkningsvæksten og de årlige afskrivninger af kapitalapparatet (geninvestering) for at kunne øge indkomsten per person.

iv) Jo mere produktiv kapitalen er, dvs. et lavere forhold mellem kapital og produktion, jo højere vil produktionen og indkomsten være i økonomien.

Der er god grund til at være varsom med at anvende BNP per person til at vurdere effekterne af økonomisk vækst på reduktion af fattigdom. Gennemsnitlige indkomst-data fra husholdningsundersøgelser, som fortæller os hvad folk tjener, er i mange tilfælde forskellige fra data om BNP per person. BNP per person kan være både højere og lavere end folks faktiske indkomster. Forklaringen på forskellen er bl.a. at den gennemsnitlige indkomst stammer fra husholdnings data og at BNP, udover lønindkomst også indeholder profit og andre indkomster fra virksomheder. I tilfælde af  f.eks. en øgning i profit andelen vil BNP per person stige mere end den gennemsnitlige husholdningsindkomst.

Fotografi taget af Bjarne Larsen Kron.

www.economics.dk       bjarne.wes @ gmail.com       Bjarne Larsen Kron  

 + 45 23 25 40 69