Skat.

Skattebetaling er den bedste måde for en befolkning til at bidrage til velfærd for alle borgere. Uden en stabil og tilstrækkelig høj indkomst for staten vil den ikke have mulighed for at levere uddannelse og sundhedsydelser, nødvendig infrastruktur, sikkerhed for sine borgere, en effektiv offentlig administration og støtte folk, der har behov herfor. Desuden er skat en vigtig kilde til at kunne omfordele indkomst fra rig til fattig.

Med det nedadgående pres på indtægter fra told, pga. aftaler i regi af Verdens Handels Organisationen, sker der et gradvist skifte i mange lande over mod beskatning af andre kilder. Skatteindtægter fra indkomst er i sin natur progressiv og en effektiv metode til omfordeling, hvorimod skat på vareomsætning eller moms i dens natur, er regressiv. Når skattebyrden ændres fra import (ofte af luksus varer) til basis varer og services som lav-indkomst grupperne forbruger, så bliver skattesystemet mere regressivt, til ugunst for lav-indkomst grupperne. Da det er svært at klippe håret af en skallet person, har specielt lav-indkomst landene haft svært ved at skaffe tilstrækkelige nye skatteindtægter, når toldsatserne er sat ned. Ifølge den Internationale Valuta Fund har landene i bedste fald været i stand til at skaffe sig 30 cent for hver dollar, de har mistet i indtægt.

Der er tre centrale spørgsmål, når der diskuteres skat i relation til lav- og mellem-indkomst lande:

- Er det nuværende niveau for skatteopkrævning, som andel af BNP, utilstrækkelig?

- Kan der opkræves mere skat?

- Er der folk og virksomheder, som helt eller delvist, undgår skattebetaling?

Desværre er svaret på alle tre spørgsmål et klart ja.

Et antal af de lande, hvor indkomstskat til omfordeling og reduktion af multi-dimensionel fattigdom ikke kan stå alene, har meget store naturressourcer til rådighed. Hvis brugt fornuftigt kan en skat på ressourcerenten i høj grad bidrage til at fjerne absolut fattigdom. Et eksempel er Nigeria, som har store olie ressourcer, som kunne generere meget større indkomst for staten med henblik på at blive anvendt til udryddelse af fattigdom og reduktion af ulighed.

Et andet område, hvor der er store ekstra skatteindtægter at hente, er fra ulovlige finansielle strømme, bl.a. fra over-og underfakturering ved international handel. En vurdering af tabet af skatteindtægter i Ghana, Mozambique, Kenya, Tanzania og Uganda viser, at disse lande i gennemsnit har tabt 10% af deres totale skatteindtægter i tiårs perioden 2002-11. Sammenholdes dette med den udviklingsbistand, disse lande har modtaget i samme periode, svarer skattetabet i gennemsnit til 20%. Dvs., hver gang de har fået 5 dollars i bistand, er regeringen blevet berøvet 1 dollars i skat fra over- elle underfakturering af import og eksport.

En yderligere metode for virksomheder til at udgå at betale skat er anvendelsen af diverse ”skatteomgåelses” metoder. En sådan metode er skatteplanlægning foretaget af multinationale selskaber. De strukturerer deres forretning med brug af skattely, som typisk har meget lavere selskabsskat end i det land, hvor indtægten er skabt. Denne metode er meget udbredt i  USA og EU, hvor nogle af verdens største og mest profitable firmaer i verden undgår at betale skat med stor succes. Der er ingen grund til at tro, at de ikke anvender nøjagtig samme metoder i deres forretningsmæssige relationer med lav- og mellem-indkomst lande, som normalt har svagere skattevæsener end USA og EU har. Dette giver multinationale virksomheder en uretmæssig konkurrencemæssig fordel i forhold til nationale virksomheder, der ikke har samme muligheder for at reducere deres skatte betalinger.

Billede stillet til rådighed af Eivind Sætre - norden.org.

www.economics.dk       bjarne.wes @ gmail.com       Bjarne Larsen Kron  

 + 45 23 25 40 69