Omfordeling.

Omfordeling er en stærk mekanisme til at fjerne absolut fattigdom, reducere ulighed og støtte økonomisk vækst. Men vil en effektiv omfordelingsmekanisme ikke skabe så mange dis-incitamenter blandt de velstillede, at de vil arbejde mindre og dermed tjene mindre, med den eneste effekt, at der vil blive mindre indkomst til at omfordele? Med andre ord, vil omfordeling forhindre vækst i folks indkomster?

Hvis dette skulle blive tilfældet, så det usandsynligt, at det vil være mere end en lille del af de rigeste i samfundet, som vil arbejde mindre. Standard økonomisk teori påstår, at højere indkomstskatter vil reducere incitamentet for folk til at gøre en ekstra indsats (dvs. de vil udbyde færre arbejdstimer på arbejdsmarkedet). Dette er substitutions effekten, hvor folk substituerer over til fritid, alternativet til at arbejde. Deres indkomst vil blive reduceret, ledende til en lavere skattepligtig indkomst set fra skattemyndighedernes synspunkt. Det er dog ikke klart hvorfor de rige skulle arbejde mindre: Hvis de skal bibeholde deres tidligere indkomst efter skat når omfordelingsskatten er introduceret, så skulle de arbejde mere (indkomst effekten) for at kunne bibeholde deres tidligere forbrugsniveau. Medmindre de vælger at reducere deres opsparing, hvilket i mange tilfælde ville være en mere logisk reaktion på en omfordelingsskat. Den relative styrke af substitutions og indkomst effekten vil bestemme, hvad netto resultatet vil blive på den samlede skatteopkrævning.

Men er det virkelig rigtigt at folk vil holde op med at arbejde, hvis indkomstskatten bliver for høj, som mange økonomer påstår? Der er to årsager til at folk normalt vil fortsætte med at arbejde. Et er, at der også er en lang række goder, som følger med skatten – både på det individuelle og samfundsmæssige niveau. Folk ønsker, at deres børn skal få en god skolegang, få behandling på hospitalet, gode veje, effektiv politi og folk forstår, at det er en menneskerettighed og et nobelt formål at få nok mad på bordet og få opfyldt andre basale behov hver dag. De fleste, inklusive de rige, har så meget solidaritet med de mindrebemidlede, at de vil acceptere at arbejde og betale skat for at udrydde absolut fattigdom i deres egne samfund. En anden årsag er, at mange af de folk, der tilhører toppen af samfundet, finder arbejde intellektuelt udfordrende og stimulerende, og en række vil være selvstændige erhvervsdrivende, der ønsker at udvikle deres forretning og tjene en ekstra profit, uafhængigt af skatteniveauet.

I vurderingen af substitutionseffekten af en omfordelingsskat er det også værd at se på lande, hvor der ikke eksisterer absolut fattigdom. De skandinaviske velfærdsøkonomier er en gruppe af lande, som har formået at kombinere en meget høj (også marginal indkomst) skat med både en dynamisk og profitabel privat sektor, velfærd for alle gennem omfordeling og høje indkomster per person – og hvor folk stadig har en masse incitamenter til at arbejde og investere. Så høje skatter leder ikke til fattigdom – tværtimod giver det basis for økonomisk vækst.

Der er et antal direkte positive effekter af omfordeling, effekter som er en del af formålet med at påligne en omfordelingsskat. Den største byrde vil være i de første år af omfordelingen, før de positive økonomiske effekter viser sig. Regeringerne må som en del af en sådan skatte reform tilskynde modtagerne af transfereringerne til at øge deres investeringer i profitable aktiviteter hvor muligt, herunder især at øge landbrugs produktionen gennem brug af nye teknologier (f.eks. højtydende sorter, kunstgødning eller overrisling). Højere produktion af føde og salgs afgrøder vil øge indkomsten hos de fattigste, og vil resultere i mindre behov for omfordeling i de følgende år. Det samme gælder for de fattige bosiddende i byområder, hvor investeringer kan laves inden for den uformelle sektor (f.eks. i små butikker, tømrevirksomhed eller cykel transport), hvilket reducerer behovet for fremtidig omfordeling. Den reduktion i risiko, der følger med at få en transferering, vil være en stærk tilskyndelse for folk til at lave flere profitable investeringer, hvilket gradvist vil bringe dem ud af absolut fattigdom, og dermed reducere behovet for omfordeling i de kommende år.

Fotografi taget af Bjarne Larsen Kron.

www.economics.dk       bjarne.wes @ gmail.com       Bjarne Larsen Kron  

 + 45 23 25 40 69