Handel

Handel.

Frihandel bliver advokeret af mange, da der er en tro på at den, i teorien, er en fordel for alle handelspartnere. Men havde det været tilfældet, at frihandel er så fordelagtig som påstået, ville der ikke have været så mange handelshindringer (monetære såvel som ikke-monetære). Og det ville ikke have taget Verdens Handels Organisationen (WTO) mere end ti år at nå til enighed om sin første internationale aftale – hvilket først skete på Bali mødet i december 2013. Men handel er også politik, både på det nationale og internationale niveau, fordeling af fordele og om særinteresser. Og ordet ”handelskrig” er blevet en del af vores ordforråd.

På trods af en historisk alvorlig, global, finansiel og økonomisk krise, som ramte produktion og handel i 2008 og varede i adskillige år, så blev verdenshandlen næsten tredoblet fra 2000 til 2012. Og dens andel af BNP er også steget. Eksportens andel af BNP er siden år 2000 steget i både lav-, mellem- og høj-indkomst lande.

Men eksporten fra alle lav-indkomst lande tilsammen var i 2012 kun 100 milliarder dollars, hvilket svarer til ½ % of den totale eksport i verden. Danmarks eksport havde samme størrelse. Den totale eksport fra lande i Afrika syd for Sahara var omkring 410 milliarder dollars, det samme som den samlede eksport fra Finland, Norge og Sverige. Af denne bidrog eksporten fra Angola, Nigeria og Sydafrika med to tredjedele. Eksporten fra de resterende 39 lande i Afrika syd for Sahara udgjorde 136 milliarder dollars, mindre end den samlede eksport fra Ungarn og Grækenland.

I 2014 underskrev EU økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) med tre regionale handelsblokke i Afrika: Det Østafrikanske Fællesskab (EAC), Det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab (ECOWAS) og EPA gruppen fra Det Sydafrikanske Udviklings Fællesskab (SADC). Aftalerne er et supplement til ”Alt undtagen våben” programmet, og gælder også for en række af de ikke ”mindst udviklede lande” så som Nigeria, Ghana, Elfenbenskysten, Namibia og Botswana, som har fået de samme ”told fri kvota fri” eksport privilegier.

Skønt der er fordele for EPA landene, er der også en række udfordringer, som influerer på deres muligheder for, at de kan føre deres egne industri, landbrug, skatte og handels politikker. De skal bl.a. øge deres andel af toldfri import fra EU (EAC til 80% efter 15 år og ECOWAS til 75% over 20 år), hvilket skaber et pres i form af opkrævning af indenlandsk skat for at opfylde behovet for at finde alternative skattekilder til at erstatte import skatter. For at støtte industrialiseringsprogrammer med det formål at reducere eksport af rå materialer og forøge den indenlandske forarbejdning heraf, er der i SADC EPA aftalen et vist politisk spillerum for at lande kan introducere eksport skatter på mineraler.

Der kan stilles spørgsmål til fordelene ved at udvide EU’s gensidige adgang til markederne i Afrika syd for Sahara, da det både kan skade kontinentets industrialisering og Syd-Syd handelen. Det er et åbent spørgsmål, om størstedelen af virksomhederne indenfor forarbejdningsindustrien i de afrikanske lande vil være konkurrencedygtige med firmaer fra EU, som gradvist vil få gavn af den fjernede import told. Nogle afrikanske lande (f.eks. Nigeria) har forladt gruppen af mindst udviklede lande og er begyndt at eksportere industrivarer og landbrugsmateriel til andre afrikanske lande. De vil, både på deres interne og eksport-markeder, blive udsat for kraftig konkurrence fra EU baserede virksomheder. Desuden er der begrænsninger på landenes muligheder for at pålægge eksporttold med det formål, at de kan komme ud af deres koloniale handelsstrukturer som leverandører af billige råmaterialer til europæisk industri. Dette er blevet accentueret med opdagelsen af nye råmaterialer i en række afrikanske lande.

Fotografi taget af Bjarne Larsen Kron.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk